Lejrpladsen – fakta

Der er plads nok til 500 personer fordelt på 2 sammenhængende pladser. Hele lejrpladsens 76.000 m2 store grund er beliggende på sandjord der sikrer, at regnvand hurtigt ledes væk.

Der er gode tilkørselsforhold til pladsen, men vi opfordrer til at man begrænser kørsel til og fra den anviste del af pladsen. Busser skal blive på den offentlige vej.

Toiletterne findes midt på den sydlige plads, med toiletter til både drenge og piger. Bemærk, der er kun koldt vand og ingen badfaciliteter.

På pladsen ligger også en bygning ved siden af toilettet, hvor der er køleskabe til rådighed, ligesom der her er mulighed for at oplade mobiltelefoner, gps’er, laptops og andre håndholdte enheder.

Bålsted laves af den enkelte gruppe på pladsen, så det passer med deres placering af telte og øvrigt udstyr. Der er brænde på pladsen.

Der er adgang til rafter af blandede længder, skal I bruge friske eller bare mange, så kan det arrangeres, kontakt Lejrchefen.

Pladsen forlades i opryddet stand. Rafter skal ligge på deres plads i stativet, bålsteder, fedtfælder m.m. skal være sløjfet og planet. Affald afbrændes, hvis brændbart eller placeres i container ved indkørslen. Køleskabe og toiletter rengøres. Husk, det er rarest at komme til en ren og velholdt plads, også for jer!